|
Gode Råd når man skal vælge behandler |
Gode råd når man skal vælge behandler
· Lad være med at fravælge lægerne på forhånd. De kan udrette meget, selv om de har et andet syn på sundhed end de alternative behandlere. Har du mistanke om at du fejler noget, så prøv at få en tid hos din praktiserende læge – og forlang at få tid nok til en reel samtale. · Lyt til anbefalinger fra familie og venner – men vælg selv. Hvis en anden har haft gavn af en behandling, kan det være den også virker på dig – men det er langt fra sikkert. Du skal vælge ud fra din egen fornuft og intuition. · Gør dig klart, hvad dit mål med behandlingen er, fx: At lindre smerterne, mindske bivirkningerne, give psykisk støtte, styrke kroppens evne til at helbrede sig selv, osv.
· Lad være med at prøve ti forskellige ting på én gang.
·
Undersøg priserne flere steder, inden du går i gang.
·
Husk at det fysiske og det psykiske hænger sammen. Tænk over om dit
problem både har en fysisk og en psykisk del.
·
Start med at få en uforpligtende samtale med behandleren. Her har du
lejlighed til at stille spørgsmål om behandlerens uddannelse og
erfaringer med andre kræftpatienter. Du skal også have at vide, hvad
behandlingen konkret går ud på, hvor lang tid den tager, hvad den
koster, og hvor lang tid der er afsat til at tale sammen før eller
efter.
· Gå ind til behandlingen med et åbent og positivt sind og sig “ja, nu vil jeg gøre noget for at få det bedre – med hjælp fra en behandler”. (Hvilket i øvrigt også gælder, hvis du går til lægen).
· Acceptér, at behandlerens begreber ikke passer med det vi lærte i skolen eller med hvad lægen siger. Det er jo netop det, der er “alternativt” – det bygger på en anden slags videnskab end den, vi kender.
· Vær kritisk! Virker det som om dine penge er mere interessante end dit helbred, så prøv at finde en anden behandler eller spørg andre til råds.
·
Det, det drejer sig om både ved traditionel og alternativ behandling
er, at du får aktiveret dine egne selvhelbredende kræfter mest muligt.
|